Bearbejdede emner

CNC-drejning

Bossard leverer CNC-drejede emner i stål, rustfrit stål, aluminium m.m. Vi har over 190 års erfaring med sourcing og levering af komponenter af høj kvalitet til industrien, og vi tilbyder konkurrencedygtige priser samt fleksible leveringsløsninger.

Udvalg af drejede dele
Ralf Holgersen Bossard specialist i bearbejdede emner

Få et tilbud på dine bearbejdede emner

Er du et interesseret i et tilbud på dine bearbejdede emner? Kontakt vores specialist Ralf Holgersen direkte på +45 44 50 88 44 eller send os en besked.

Overlay
To personer går gennem produktionshallen, kvinden holder en tablet i hånden, manden peger på en mobil vogn udstyret med SmartLabel Cloud beholdere.
Drejede cylindriske metalemner med drejede gevind

CNC-drejning er en højeffektiv bearbejdningsmetode, der resulterer i meget præcise og ensartede emner. Bearbejdningsmetoden udmærker sig ved en høj grad af automatisering, hvilket reducerer risikoen for fejl i fremstillingsprocessen og øger effektiviteten og hastigheden af produktionen.

CNC-drejning er en spåntagende bearbejdningsproces, hvor der tages spåner af emnet indtil det har den ønskede form. Andre spåntagende bearbejdningsprocesser inkluderer bl.a. fræsning og boring.

CNC-drejning er især en velegnet metode til metalbearbejdning. Med CNC-bearbejdning kan man fremstille emner i metaller som stål, rustfrit stål, messing, aluminium m.v., men metoden kan også anvendes til bearbejdning af emner i plast og træ.

CNC drejning af kugle i metal

Hvad er CNC-drejning?

”CNC” står for ”computer numerical control”. CNC-drejning er altså en bearbejdningsmetode, hvor drejebænkens bevægelser kontrolleres af et computerprogram.

CNC-teknologien er bredt anvendt i metalbearbejdningsindustrien og har længe været anvendt til at effektivisere fremstillingen af specialemner. CNC-styring er som standard integreret i de fleste nyere drejebænke, fræse- og stansemaskiner mm.

Ved CNC-drejning forprogrammeres drejebænken ved hjælp af en tegning/fil, f.eks. en CAD-fil, der giver computerprogrammet informationer om emnet form og dimensioner. Der indtastes også supplerende oplysninger om f.eks. materialet eller værktøjet, man ønsker at anvende.

Herefter styres det skærende værktøj nu af computeren. CNC-drejningen er altså stort set helt automatiseret, og maskinen finder selv den mest effektive og hurtige metode til at opnå den ønskede form.

Drejeprocessen

Ved drejning reduceres radius af f.eks. stangmateriale, indtil emnet har den ønskede form. CNC-drejning er, som tidligere beskrevet, en spåntagende bearbejdningsproces. Det vil sige, at der tages spåner/dele af materiale af ved hjælp af et skærende værktøj – ved CNC-drejning er dette et drejeskær.

Emnet spændes op på en hovedspindel og roteres ved høj hastighed. Drejeskæret spændes nu mod det roterende emne og skærer spåner af. Dette er muligt, fordi drejeskæret er fremstillet i et hårdere materiale end emnet.

Der er forskellige metoder for drejning, der anvendes til forskellige typer formgivning:

Specialemne i messing fremstilles ved hjælp af CNC-drejning
  • Langdrejning: Der skæres langs emnets akse (på ydersiden), og emnets radius reduceres i en retlinet bevægelse.
  • Profildrejning: Der skæres ligeledes langs emnets akse, men bevægelsen er ikke retlinet, der gribes ind i emnet og skabes en unik profil.
  • Plandrejning: Der skæres radialt (for enden af emnet) ind mod centrum af emnet i en retlinet bevægelse.
  • Konusdrejning: Der skæres langs emnets akse, og emnet formgives med en jævnt stigende eller faldende diameter (en kegleform).
  • Gevinddrejning: Med et særligt skærehoved skæres der et gevind på et cylindrisk emne, f.eks. et rør, en tap eller en stang.

CNC-drejning sker på CNC-drejebænke eller i moderne bearbejdningscentre, hvor flere forskellige slags bearbejdninger kan udføres i samme opspænding, f.eks. drejning, fræsning og boring.

drejet emne i stål

Materialer der kan bearbejdes ved CNC-drejning

  • Stål og stållegeringer
  • Rustfrit stål
  • Aluminium
  • Kobber
  • Messing
  • Støbejern
  • Hærdet stål
  • Superlegeringer (baseret på nikkel, jern, kobolt, titan)

  

Eksempler på emner fremstillet ved CNC-drejning

CNC-drejning anvendes til fremstilling af symmetriske emner i mange forskellige udformninger og størrelser. Bearbejdningsmetoden kan anvendes til komplekse emner med mange detaljer eller mere enkelt udformede emner. Eksempler på disse er:

  • Symmetriske maskinkomponenter
  • Aksler
  • Kugler
  • Valser
  • Cylindre og cylinderføringer
  • Hjul
  • Gevind på cylindriske komponenter

Sourcing af CNC-drejede emner på det globale marked

Når man skal indkøbe CNC-drejeemner, så har man overordnet set 2 muligheder: Indkøbe emnerne hos en lokal producent eller på det globale marked.

Outsourcing af produktion til Østeuropa eller østen er for mange en attraktiv mulighed, men det kan være svært at finde ud af, hvordan man kommer i gang. Der er store kulturelle forskelle på en dansk virksomhed og en kinesisk, der er en sprogbarriere, og man bør overveje mange aspekter, f.eks. levering og kvalitetssikring mm.

Vi har skrevet en gratis guide til dig, der gerne vil vide mere om, hvordan man kommer i gang med at indkøbe CNC-drejede emner og andre former for specialemner på det globale marked.

tre personer diskuterer et parti af bearbejdede emner

Har du spørgsmål eller ønsker du et tilbud på CNC-drejede emner?

Hos Bossard har vi specialiseret os i levering af specialvarer til industri og produktion. Hvis du sidder med et projekt, som du mangler bearbejdede dele til, så kontakt os meget gerne og hør, hvad vi kan hjælpe dig med.

Du kan udfylde vores formular eller kontakte vores specialist, Ralf Holgersen, direkte på +45 44 50 88 44.

Overlay
To personer går gennem produktionshallen, kvinden holder en tablet i hånden, manden peger på en mobil vogn udstyret med SmartLabel Cloud beholdere.

Dine fordele

Fordel

Teknisk sparring

med erfarne specialister.

Fordel

Når du starter et projekt op hos os, arbejder vi sammen om den bedste løsning. Vi har et team af medarbejdere med mange års erfaring med sourcing, som kan rådgive dig hele vejen igennem projektet.

Fordel

Godkendt leverandør

fra vores globale kvalitetssikrede leverandørnetværk.

Fordel

Vi samarbejder med specifikke kvalitetssikrede leverandører, som vi har god erfaring med, og som leverer præcisionsemner af højeste kvalitet.

Fordel

Kvalitetssikring

i dansk testcenter.

Fordel

Vi kvalitetssikrer dine prøveemner i vores lokale testcenter i Hvidovre og sikrer os, at de lever op til alle dine krav.

Fordel

Konkurrencedygtige

priser.

Fordel

Med et globalt leverandørnetværk og kompentent rådgivning om de mest økonomiske fremstillingsmetoder kan vi levere emner af høj kvalitet til meget konkurrencedygtige priser.

FAQ

Hvad er CNC-styring?

CNC-styring betyder, at det er et computerprogram, der styrer bearbejdningsprocessen. Som kunde leverer du en tegningsfil af dit emne, f.eks. en CAD-fil, og denne bruges til at programmere CNC-maskinen. CNC-styring (ift. manuel styring) fører til ensartede, præcise emner fremstillet på en meget effektiv måde.

Hvad står CNC for?

CNC står for "Computer Numerical Control". Det betyder, at bearbejdningsprocessen er computerkontrolleret, og at CNC-maskinen bruger numeriske værdier eller koder (ofte kaldet G-koder) til at oversætte et design til maskinens fysiske bevægelser.

Hvad koster CNC-drejede emner pr. styk?

Prisen på et CNC-drejet emne kan variere meget afhængigt af faktorer som materiale, størrelse og kompleksitet. Derudover vil du få en bedre pris pr. drejeemne, hvis du bestiller større serier.

Vil du vide, hvad dit CNC-drejede emne vil koste, så kontakt meget gerne vores specialist Ralf Holgersen på tlf. +45 44 50 88 44 eller skriv til ham på Ralf.Holgersen@bossard.com.

Hvor store drejeemner kan I levere?

Størrelsen på de drejeemner, vi kan levere, afhænger altid af det specifikke emne og faktorer som materiale, design og krav til styrke. De emner, vi leverer, ligger dog typisk mellem Ø5 mm og Ø500 mm.

Hvor mange CNC-drejede emner skal man bestille?

Som udgangspunkt får du de bedste priser hos Bossard, når du bestiller mellemstore til større serier af CNC-drejede emner. Der kan dog være konkrete tilfælde, hvor vi kan hjælpe dig med mindre ordrer, så forespørg altid gerne, hvis du har et emne, du gerne vil have fremstillet.

Hvordan er leveringsbetingelserne?

Leveringsbetingelserne aftales altid mellem dig og vores specialist med udgangspunkt i dine behov. Hos Bossard Denmark har vi mulighed for at tilbyde lagerbinding på vores lager i Hvidovre og løbende levering herfra til dig.

Bossard Denmark

Hvem er vi?

Bossard Denmark A/S

Bossard er en global grossist og lokal specialist inden for bearbejdede emner og befæstelse. Vi rådgiver, indkøber og distribuerer komponenter til omkring 2.000 skandinaviske industrivirksomheder.

Læs mere her