Sortiment

Befæstelse

Bossard er en af Danmarks førende leverandører af befæstelse til industri og produktion. Vores standardkatalog inkluderer over 200.000 produkter og vi har kapaciteten til at fremstille kundetilpasset befæstelse, der lever op til dine specifikke krav.

Udvalg af befæstelse på hvid baggrund

Den rette befæstelsesløsning er afgørende for pålideligheden, sikkerheden og stabiliteten i dit produkt eller konstruktion. Befæstelse omfatter alt fra skruer, bolte og møtrikker til stifter, nitter og skiver. Befæstelse fremstilles typisk i metal — både i jernholdigt metal som stål og rustfrit stål, og ikke-jernholdigt metal som aluminium, messing, kobber og titanium — eller i plastmaterialer.

Befæstelseselementer er de "små dele" i dit produkt, men de spiller stort set altid en central rolle i den samlede helhed. De rette befæstelseselementer kan have stor betydning for den samlede vægt, hvor lang levetid applikationen har, hvilke dynamiske belastninger den kan modstå og meget andet.

Køb befæstelse i vores E-shop

Standardiseret befæstelse

Standardiseret befæstelse omfatter skruer, bolte, møtrikker, skiver og andre befæstelseselementer, der er fremstillet iht. anerkendte internationale standarder, f.eks. DIN (Deutsches Institut für Normung), ISO (International Organization for Standardization) eller EN (Europæisk Norm). Standarderne beskriver og fastlægger blandt andet geometri, dimensioner, tolerancer og materialer.

Der kan være store fordele ved at vælge standardiseret befæstelse. Den største er, at befæstelseselementerne kan anvendes på tværs af leverandører og markeder. Du kan altså købe en bolt fra leverandør A og en møtrik fra leverandør B og stadig være sikker på, at de er kompatible. Dette gør både indkøb, lagerstyring og vedligeholdelse meget enklere og mere omkostningseffektivt.

Standardiserede befæstelseselementer anvendes i stort set alle industrier og dækker et bredt udvalg af materialer, styrkeklasser og overfladebehandlinger, så de kan tilpasses forskellige tekniske krav og driftsmiljøer.

rustfri syrefaste bolte skruer i maskine til kosmetikproduktion

Rustfri befæstelse

Et særligt krav til skruer, bolte og møtrikker er i mange tilfælde, at de skal være korrosionsbestandige, hvilket i daglig tale også kaldes "rustfri".

Korrosion er en udbredt udfordring på tværs af industrier. Det opstår bl.a., når jern eller visse jernholdige metaller udsættes for vand eller fugtig luft. Jernet reagerer kemisk med ilt, nedbrydes gradvist og bliver porøst – omfanget og hastigheden afhænger af de aktuelle forhold. Andre forhold kan også øge kravene til korrosionsbestandighed, f.eks. salt, klor eller kemikalier.

Korrosion er altså ofte en udfordring, når man designer et produkt eller en konstruktion, både med hensyn til holdbarhed og sikkerhed. Valget af det rette materiale bliver således altafgørende.

Befæstelse anvendes stort set overalt

Befæstelse er en så bredt anvendt produktgruppe, at den indgår i stort set alle produkter og konstruktioner, hvor komponenter skal samles sikkert og holdbart.

Valget af befæstelse afhænger dog i høj grad af applikationen, de miljømæssige påvirkninger og de krav, der stilles til samlingen.

Motor med flangebolte sorte og sølvfarvede
  • Byggebranchen: Skruer, bolte, møtrikker mv. i stål og rustfrit stål til stålkonstruktioner, trækonstruktioner, montage af væg- og gulvbeklædning, inventar mm. Vigtigt her er, at befæstelseselementerne matcher miljømæssige faktorer, f.eks. udendørs vs. indendørs brug.
  • Maskinindustrien: Alle former for befæstelse anvendes her. Vigtigt er at befæstelsen passer til de konkrete miljømæssige påvirkninger, f.eks. væsker, damp, kemikalier eller høje temperaturer, og at de kan modstå de statiske og dynamiske belastninger, som opstår under driften af maskinen.

din 912 maskinskrue monteret på beslag der holder solcellepanel
  • Elektronik- og energisektoren: Her anvendes alt fra store bolte til små maskinskruer i materialer som plast, messing, stål og rustfrit stål. Vigtige kriterier her kan være elektrisk ledningsevne eller isoleringsevne, pladsbesparende elementer og kosmetiske hensyn ved f.eks. forbrugerelektronik.
  • Transportsektoren: Alle former for befæstelse, men især letvægtsløsninger. Vibrationsbestandighed og vægt er vigtige faktorer i denne branche, så man vil ofte vælge befæstelse med låsesikring og befæstelse i aluminium eller titanium for at reducere vægten. Man anvender desuden ofte lette løsninger til permanente samlinger, f.eks. nitter, i produktionen af biler, tog og fly.
  • Medico- og medicinalindustrien: Alle former for befæstelse, især mindre maskinskruer. I medicoindustrien er valget af befæstelse tæt forbundet med krav til hygiejne, patientsikkerhed og regulatorisk compliance. Derfor vægtes korrosionsbestandighed, biokompatibilitet, sporbarhed og dokumenteret kvalitet ofte lige så højt som de mekaniske egenskaber.

Hver branche stiller forskellige krav til befæstelseselementer. Derfor bør valg af materiale, overfladebehandling, styrkeklasse og låsesikring altid tage udgangspunkt i den konkrete applikation og de omgivelser, befæstelsen skal fungere i.

Udvalg af befæstelse med funktionelle belægninger

Specialvarer – kundetilpassede løsninger

I de tilfælde hvor standardvaren ikke dækker jeres befæstelsesbehov, har du muligheden for at få fremstillet kundetilpassede løsninger hos Bossard.

Ud fra dine behov vælger vi den rette fremstillingsmetode og producent fra vores globale leverandørnetværk, så du er sikker på at få en befæstelsesløsning af høj kvalitet, der opfylder præcist de specifikationer, som du har.

Vi har muligheden for at tilbyde befæstelse med specielle geometrier, funktioner, overfladebehandlinger og belægninger, heriblandt belægninger der sikrer mod løsdrejning eller har en tætningsfunktion. Læs mere om kundetilpasset befæstelse her.

Bossard Denmark er ISO-certificeret

Bossard Denmark er en ISO-certificeret virksomhed. Det betyder bl.a., at vores virksomhed lever op til en række standarder for kvalitet og effektiv styring, samt at vi har en struktureret dialog med kunder og samarbejdspartnere.

ISO-certificeringsprocessen er både gennemført for at højne standarden i vores virksomhed, men i høj grad også så du, som kunde, kan være sikker på, at dit samarbejde med os vil være i topklasse.

FAQ

Hvad er befæstelse?

Ordet "befæstelse" kan have flere betydninger, afhængigt af konteksten. Befæstelse kaldes af og til også befæstigelse i daglig tale. Overordnet set betyder ordet "sikring", "styrkelse" eller "fastgørelse".

I vores kontekst, som er industri og produktion, er befæstelse betegnelsen for elementer til fastgørelse og montage, f.eks. skruer, bolte, møtrikker, nitter o.l.

Hvad er mekanisk befæstelse?

Mekanisk befæstelse er et andet udtryk for fysiske elementer, der bruges til at samle eller fastgøre to eller flere komponenter - altså elementer som skruer, bolte, møtrikker o.l. I modsætning til mekanisk befæstelse finder man metoder som svejsning, lodning og limning.

Hvad er forskellen på standardbefæstelse og specialbefæstelse?

Standardbefæstelse er standardiseret iht. en eller flere internationale standarder – f.eks. DIN, ISO eller EN. Disse standarder beskriver bl.a. geometri, dimensioner og materialer for et befæstelseselement. Fordelen ved dette er, at man kan anvende standardiserede befæstelseselementer fra forskellige leverandører, uden at skulle bekymre sig om, hvorvidt de passer sammen. Specialbefæstelse er fremstillet efter en kundes specifikke krav og ønsker, og afviger derfor fra standarden. Afvigelsen kan bestå i en speciel geometri, et specielt materiale eller en speciel overfladebehandling. Du kan læse mere om specialbefæstelse her.

Kan Bossard levere specialbefæstelse?

Ja, Bossard kan levere løsninger tilpasset dine behov. Du kan læse mere og indhente tilbud på specialbefæstelse her:

Specialvarer: Kundetilpasset befæstelse

Hvad er forskellen på løsbare og permanente samlinger?

En løsbar samling er en samling, der kan skilles ad igen efter montage, typisk samlinger der inkluderer et gevind eller et demonterbart element, f.eks. en krog, en lås eller lignende.

En permanent samling kan ikke skilles ad uden at ødelægge befæstelseselementet. Man opnår f.eks. en permanent samling ved hjælp af blindnitter, hvor fastgørelsen sker ved deformation af befæstelseselementet. Denne samling kan ikke skilles ad igen uden at ødelægge nitten.

Hvordan undgår jeg løsdrejning af befæstelse?

Der er flere forskellige strategier, man kan gøre brug af for at undgå, at befæstelseselementer drejer sig løse. Man kan f.eks. anvende mekanisk befæstelse som låsemøtrikker og sikringsskiver eller anvende lim til at sikre samlingen mod løsdrejning. Du kan finde en omfattende guide i vores white paper om løsdrejning.

Jacob Lund Hansen

Rådgivning om befæstelse

Hvad er den optimale skrue til dit produkt? Der er mange faktorer at tage hensyn til. Hvor lang er produktets estimerede levetid? Hvor let skal produktet være? Skal skruen kunne modstå vind og vejr? Hvilken overflade, farve og finish skal skruen have?

Der er meget, der skal tages stilling til, når man vælger den optimale befæstelsesløsning. Den beslutning kan du få hjælp til med rådgivning fra Bossards befæstelseseksperter. Med vores service "Expert Design" kan du få råd og vejledning fra vores ingeniører allerede i designfasen.

Bossard Denmark

Hvem er vi?

Bossard Denmark A/S

Bossard er en global grossist og lokal specialist inden for befæstelse. Vi rådgiver, indkøber og distribuerer C-parts til omkring 2.000 skandinaviske produktions- og industrivirksomheder.

Læs mere her