Elektroteknik

Kabelstrips

Pålidelige og holdbare kabelstrips er uundværlige i de fleste elektriske installationer og produkter. Hos Bossard finder du et bredt udvalg af professionelle kabelstrips i alle størrelser og til ethvert formål.

Udvalg af kabelstrips kabelbindere på hvid baggrund

Kabelstrips anvendes bredt på tværs af brancher, men især i elektriske applikationer. Deres hovedfunktion er at samle og fastgøre kabler og ledninger, men de anvendes også i mange andre sammenhænge, hvor der er brug for en hurtig, nem og økonomisk løsning til at fastgøre og samle diverse elementer.

Kabelstrips – også kaldet kabelbindere eller kabelbånd – er essentielle, når man arbejder med mange og lange ledninger og kabler. Kabelstrips fås i en lang række materialer, udformninger og med varierende funktioner og egenskaber, der gør dem egnede til specifikke applikationer.

Her på siden får du et overblik over vores udvalg af kabelstrips samt nyttig viden om de forskellige former for kabelbindere.

Find vores udvalg af kabelstrips i E-shoppen

Hvad er kabelstrips og hvad anvendes de til?

Kabelstrips anvendes bredt på tværs af brancher og applikationer til mange forskellige formål. Deres primære funktion er dog, som tidligere nævnt, at samle og fastgøre kabler.

Kabelstrips anvendes dog også, når der ikke er tale om elektriske applikationer, til alt fra sikker lukning af sække og poser til opstamning af træer. Med andre ord er kabelstrips en meget alsidig og populær befæstelsesløsning.

Inden for elektriske applikationer er kabelstrips ofte en uundværlig befæstelsesløsning. De anvendes ikke alene til organisering og fastgørelse af kabler og ledninger, men kan også have en vigtig funktion, når det kommer til at beskytte kabler mod skade – f.eks. skade der kan opstå, når et kabel hænger eller river sig løs.

kabelstrips til udendoers brug i kabelbakke

Materialer for kabelstrips

De fleste kabelstrips er fremstillet i plast – primært i polyamid 6.6, som også kaldes nylon. Polyamid har fordelen af at være mere vejrbestandig og holdbar end andre typer plast, som f.eks. PVC.

Polyamid kan fremstilles i varianter, der har forskellige fordelagtige egenskaber.

Standard polyamid 6.6 kan tåle temperaturer op til +85 grader °C, men materialet kan varmestabiliseres (op til +105 grader) og UV-stabiliseres til udendørs brug. Materialet kan desuden gøres mere modstandsdygtigt over for stød. Det er derfor muligt at fremstille kabelstrips, der passer præcist til de ydre forhold, som din applikation skal kunne modstå.

Andre kabelstrips fremstilles helt eller delvist i rustfrit stål for høj trækstyrke, høj korrosionsbestandighed og lang holdbarhed. Og visse kabelstrips fremstilles i ”designer-polymerer”, der kan tåle meget høje temperaturer.

Læs mere om de forskellige typer kabelstrips og deres anvendelse herunder.

De forskellige typer kabelstrips

Standard kabelstrips

Standard kabelstrips er primært fremstillet i plast. De er fortandede, hvilket sikrer fastholdelsen, og har riller langs kroppen. Denne type kabelbinder kan ikke åbnes igen og kan dermed kun anvendes én gang. Standard kabelbindere er den mest anvendte form for kabelstrips og er en økonomisk og alsidig befæstelsesløsning til mange forskellige applikationer.

kabelstrips med spærretand i rustfrit stål sort med hvid baggrund

Kabelstrips med spærretand

Kabelstrips med spærretand har en "tunge" i rustfrit stål. Denne type kabelstrips har højere trækstyrke end standard kabelbindere. Den lille metaltunge er indstøbt i hovedet af kabelbinderen og fæstner sig ved at skære sig ind i kabelbinderens krop. Denne kabelbinder anvendes oftest, når der er højere krav til styrke, men da produktionsprocessen er mere kompleks, er den også dyrere end almindelige kabelstrips.

Genoplukkelige kabelstrips

Genoplukkelige kabelstrips kan, som navnet antyder, lukkes op igen efter montage. Dermed kan de genanvendes flere gange i modsætning til standard kabelstrips, som kun kan anvendes én gang. Dette kan være en fordel ved mere komplekse applikationer, hvor det f.eks. kan være nødvendigt at tilføje flere kabler til et kabelbundt. Genoplukkelige kabelstrips kan dog ikke belastes i samme grad som standard kabelstrips, da de ikke har samme styrke.

kabelstrips med flere hoveder

Kabelstrips med flere hoveder / loops

Kabelstrips med flere hoveder eller loops har f.eks. to indføringspunkter i stedet for et enkelt. Derfor kan man samle to bundter i stedet for et enkelt eller fastgøre to elementer til hinanden. Denne type kabelstrips kan f.eks. anvendes til at samle kabelbundter i par eller til at fastgøre et kabel til en stang eller en pæl. Løsningen gør det desuden muligt at eftermontere et kabel efter den primære montage.

Varmebestandige kabelstrips

Varmebestandige kabelstrips kan modstå højere temperaturer end standard kabelstrips. Ved at tilsætte fosfor til materialet bliver kabelbinderen mere varmebestandig – hvor høje temperaturer, den tåler, afhænger af sammensætningen af materialets bestanddele. Materialerne, der anvendes til varmebestandige kabelstrips, kendes også som "designerpolymerer". Blandt disse findes PA46, som kan modstå omkring 150 °C, Tefzel®, som kan modstå +170 °C og PEEK, som kan modstå ca. 240 °C. Varmebestandige kabelstrips anvendes især i maskinindustrien, hvor der kan opstå særligt varme miljøer.

rustfrit stål kabelstrips

Kabelstrips i rustfrit stål

I visse tilfælde vil det være en fordel at vælge kabelstrips i rustfrit stål til en applikation. Kabelstrips i rustfrit stål har en højere styrke end standard kabelbindere. De er korrosionsbestandige og har en høj UV-bestandighed. De kan derfor med fordel anvendes til udendørs applikationer. Kabelstrips i rustfrit stål har desuden en lang holdbarhed. De anvendes derfor ofte i områder, der er svære eller umulige at tilgå efter montage, og hvor der derfor er brug for en pålidelig løsning med lang levetid.

Detekterbare kabelstrips

Detekterbare kabelstrips anvendes især i medicinal- og fødevareindustrien. Kabelbindertypen er fremstillet i polyamid, og materialet indeholder små metalpartikler, der kan detekteres med en metaldetektor. Dette er særligt nyttigt, når man vil undgå produktkontaminering, f.eks. i maskiner til fødevareproduktion. Her kan beskadigede kabelstrips – f.eks. dem, der er knækket af – hurtigt lokaliseres og fjernes fra fødevarer eller produktionslinjen og derefter erstattes med nye kabelbindere.

Kabelstrips til forskellige applikationer

motor med kabelstrips

Til applikationer med høje vibrationer

Kabelstrips til applikationer med høje vibrationer har ekstra fortanding og en glat indvendig side, der ikke beskadiger kabler. Har kabelbinderen en ståltunge, opnår man ekstra sikkerhed på grund af tungens styrke. Produktionen af denne type kabelbinder er dog mere kompliceret, og derfor er prisen også højere pr. kabelstrips, når man sammenligner med simplere løsninger. Denne type kabelstrips anvendes typisk i køretøjer – f.eks. i bil- og jernbaneindustrien – men også i maskinindustrien, hvor vibrationer ofte forekommer.

Installation af solceller på tag

Til udendørs applikationer

Kabelstrips til udendørs applikationer er designet til at modstå vind og vejr. Standard kabelstrips er følsomme over for fugt, regn, sollys og andre elementer, som kan svække materialet over tid og føre til brud eller skader på kabelbinderen. Kabelbindere i rustfrit stål kan være en god løsning til udendørs applikationer, da de kan modstå vind og vejr og desuden er UV-bestandige, men disse strips er også dyrere end kabelbindere i plast. Derfor findes der også kabelbindere, der er UV-stabiliseret, og som kan anvendes i sammenhænge, hvor de udsættes for sollys. Kabelstrips til udendørs brug anvendes i mange forskellige sammenhænge, f.eks. til solcelleanlæg, til samling og sikring af udendørs kabler og rør og meget mere.

Til meget specifikke miljøer og sammenhænge

Der findes et væld af forskellige kabelstrips, der imødekommer meget specifikke krav. Eksempler kunne være specifikke farvevariationer for mærkning eller af designmæssige årsager, materialebestandighed i krævende områder (f.eks. kemisk bestandighed) samt andre specifikke funktioner, f.eks. evnen til at flyde i vand, så kabelbindere der løsnes/knækker flyder op og nemt kan fiskes op. Og findes den helt rette kabelbinder ikke endnu, kan den ofte specialfremstilles i samarbejde med en professionel leverandør.

montageværktøj til kabelstrips fra hellermantyton evo cut

Montering af kabelstrips

Kabelstrips er ikke komplicerede at montere, men afhængigt af din produktionssammenhæng kan der være tid og penge at spare ved at vælge den rette montagemetode. Overordnet set kan man montere kabelstrips ved manuel kraft, ved hjælp af pneumatik eller automatik.

  • Manuel montage: Kabelstrips monteres oftest manuelt, enten ved håndkraft eller ved hjælp af et manuelt montageværktøj. Skal der monteres mange kabelstrips i træk, kan montageværktøj lette arbejdet og sikre ren og ensartet montage og afskæring af kabelbinderne.
  • Pneumatisk montage: Man kan også bruge værktøj, der anvender trykluft i montageprocessen. Dette kræver mindre anstrengelse fra montøren, og selve montagen er meget hurtig. Der er dog naturligvis brug for en trykluftsslange, så metoden er ikke velegnet, når der er behov for stor mobilitet. Metoden vil derfor oftest anvendes på montagelinjer, hvor der er behov for at montere mange kabelstrips i serieproduktion.
  • Automatisk montage: Der findes mange montagesystemer, der kan integreres i en montagelinje til montagen af kabelstrips, men da disse løsninger ikke er billige, er de oftest kun relevante, når der skal monteres et meget stort antal kabelstrips. Montagesystemerne giver øget produktivitet og procespålidelighed, samtidig med at de aflaster personale for mange gentagne bevægelser.

Bossard Denmark

Hvem er vi?

Bossard Denmark A/S

Bossard er en global grossist og lokal specialist inden for befæstelse. Vi rådgiver, indkøber og distribuerer C-parts til omkring 2.000 skandinaviske produktions- og industrivirksomheder.

Læs mere her