Sortiment

Franske skruer

Bossard er en af Danmarks førende leverandører af franske skruer, bolte, møtrikker og alle andre former for befæstelse til industri og produktion. Vi har over 200.000 varer på lager i Hvidovre og et globalt forsyningsnetværk af kvalificerede leverandører.

2 franske skruer på hvad baggrund

En fransk skrue er en kraftig skrue med udvendigt sekskanthoved og groft trægevind, der oftest bruges til samlinger i træ, men også i beton og murværk med en egnet plug. Franske skruer fremstilles traditionelt iht. standarden DIN 571, der bl.a. definerer skruens geometri og dimensioner, heriblandt udformningen af sekskanthovedet.

Franske skruer bruges bl.a. til samling af kraftige trækonstruktioner, fastgørelse af beslag og andre komponenter, samlinger i bjælker, stolper og spær. De fås i en række forskellige dimensioner, materialer og med forskellige overfladebehandlinger, heriblandt elforzinket stål, rustfrit stål og galvaniseret stål.

Køb franske skruer i e-shoppen

Hvad er franske skruer?

Franske skruer er store gevindformende skruer med sekskanthoved, der ofte anvendes til større trækonstruktioner. De er standardiseret efter standarden DIN 571.

Franske skruer kan godt kaldes en mellemting mellem en bolt og en skrue.

Fransk skruer kaldes også "træskruer", da de typisk anvendes til direkte montage i træ. De har et groft gevind, og er stærkere end de skruer, man typisk anvender i lettere trækonstruktioner, f.eks. facadeskruer eller karmskruer.

Franske skruer giver god stabilitet i konstruktionen og kan spændes med en skruenøgle eller topnøgle. Derfor kan de også spændes hårdere end skruer, der monteres ved hjælp af skruemaskine.

Franske skruer fås i elforzinket stål, rustfrit stål eller varmgalvaniseret stål. Du kan læse om de forskellige materialer længere nede på siden.


franske skruer i trækonstruktion

Hvad anvendes franske skruer til?

Franske skruer anvendes som sagt i større trækonstruktioner. De anvendes der, hvor en bolt ikke kan bruges, f.eks. når der ikke kan skabes et gennemgående monteringshul.

Franske skruer kan bl.a. anvendes til:

  • Samlinger i bærende trækonstruktioner til bygningsdele
  • Fastgørelse af stolper
  • Fastgørelse af bygningsbeslag
  • Fastgørelse af facadeelementer

Franske skruer anvendes typisk til træ, men de kan også anvendes i beton ved brug af dybel.


Der skal forbores før montage af franske skruer

Der skal altid forbores før montage af franske skruer. Man forborer for at undgå, at træet flækker under montagen.

Normalt ville man kun forbore i ædle og hårde træsorter som lærk, Jatoba og Cumaru, men da gevindet på franske skruer er så stort og groft, forborer man altid ved montage af franske skruer.

Når den franske skrue monteres i det forborede montagehul, former den et gevind i hullets sider og skaber en stabil samling, hvor skruen ikke drejer sig løs af sig selv.


Rustfri franske skruer

Franske skruer anvendes bredt i sammenhænge, hvor de er udsat for vand, vind, vejr og fugt. I sådanne tilfælde bør man anvende franske skruer med høj korrosionsbestandighed, f.eks. franske skruer i rustfrit stål.

Stål er det mest anvendte materiale til skruer af enhver art, og hovedelementet i stål er jern. Jern er meget følsomt overfor ydre påvirkninger, som fugt, vind og vejr. Når jern udsættes for disse elementer, ruster det. Derfor tilsætter man andre elementer til stålet, som rustfri franske skruer er lavet af, der øger korrosionsbestandigheden, bl.a. krom og molybdæn.


franske skruer på træbrædder

Rustfri franske skruer A2

Rustfri franske skruer med betegnelsen A2 har en god holdbarhed og en høj korrosionsbestandighed. De er velegnede til brug både indendørs og udendørs.

Men A2-skruer bør ikke anvendes i aggressive miljøer, nær havvand eller i syreholdige træsorter. Hvis du f.eks. skal bruge franske skruer til en konstruktion i lærketræ, bør du ikke anvende en rustfri fransk skrue A2, da de ikke er syrefaste.


Rustfri franske skruer A4

Rustfri franske skruer med betegnelsen A4 har ligesom A2 en god holdbarhed og en endnu højere korrosionsbestandighed. Og til forskel fra A2-skruer er A4-skruer syrefaste. De kan derfor godt anvendes i trækonstruktioner af syreholdige træsorter.

Franske skruer A4 kan desuden med fordel anvendes i konstruktioner nær havvand og i lignende aggressive miljøer.

Vær dog opmærksom på, at ingen franske skruer i realiteten er rustfri. Skruerne vil altid korrodere og ruste med tiden. Forskellen består i, hvor hurtigt skruerne ruster. Rustfri franske skruer korroderer ved en væsentligt lavere hastighed end almindelige stålskruer. Derfor bruger vi ofte betegnelsen ”rustfaste skruer” hos Bossard fremfor ”rustfri”.


Varmgalvaniserede franske skruer

Varmgalvaniserede franske skruer er meget modstandsdygtige overfor korrosion. Galvaniserede produkter anvendes ofte i bygningskonstruktioner på grund af deres styrke, holdbarhed og store korrosionsbestandighed.

Varmgalvanisering sker ved, at man dypper den franske skrue i flydende zink. Dette skaber en tyk, beskyttende belægning på ydersiden af skruen. Varmgalvanisering anvendes kun til skruer af stål og ofte kun på store skruer og bolte, der anvendes udendørs.

Overfladen på en varmgalvaniseret fransk skrue er ikke så pæn og blank som på en rustfri skrue eller en elforzinket skrue. Den er mat og mere ujævn.

Hos Bossard finder du varmgalvaniserede franske skruer med en gevindstørrelse på 6-20 mm og en længde på 30-100 mm i vores standardsortiment.


Elforzinkede franske skruer

Elforzinkede franske skruer er velegnede til indendørs brug og til brug i sammenhænge, hvor der er lavt korrosionspotentiale. Franske skruer med elzink-belægning bør ikke anvendes udendørs eller i aggressive miljøer.

Elforzinkning er den normale overfladebehandling til stålbefæstelse. Det er en både enkel og billig process, hvor der påføres et tyndt lag zink til den franske skrues overflade. Elforzinkning øger korrosionsbestandigheden på skruen en smule, men ikke nok til at den bør anvendes udendørs.

Hos Bossard finder du elforzinkede franske skruer med en gevindstørrelse på 5-16 mm og en længde på 20-320 mm i vores standardsortiment.


FAQ

Skal man forbore, før montage af franske skruer?

Ja, normalt vil man vælge at forbore et hul, før montage af en fransk skrue. I træmaterialer kan det grove gevind på den franske skrue ellers få træet til at flække. Ved montage i beton eller murværk vil man normalt forbore et hul, hvori en dybel kan indføres, før skruen skrues i, da franske skruer ikke er egnede til direkte montage i disse materialer.

Hvordan monteres franske skruer?

Franske skruer monteres normalt i et forboret hul og spændes med en top- eller fastnøgle eller et lignende montageværktøj. Ved montage i træ skærer gevindet direkte ind i træet, mens man ved montage i beton eller murværk bruger en passende dybel sammen med den franske skrue til at skabe god forankring.

Kan man bruge franske skruer til beton?

Ja, franske skruer kan bruges til fastgørelse i beton, men de kan ikke monteres direkte i beton. Skruen kan nemlig ikke skære sig ind i betonmaterialet og få et sikkert greb. Derfor anvender man en egnet plug/dybel, når franske skruer skal monteres i beton, som udvider sig under montagen og skaber forankring i underlaget.

Hvad betyder det, at en fransk skrue har et "groft gevind"?

Et groft trægevind på en fransk skrue har en større gevindstigning end f.eks. et fingevind eller et standard metrisk gevind. Det betyder med andre ord, at der er længere fra gevindtop til gevindtop. Gevindgangene på en fransk skrue ligger altså relativt langt fra hinanden, og denne udformning giver god mulighed for, at gevindet kan gribe ind i træet.

Hvornår skal man bruge en plug til en fransk skrue?

Man bruger overordnet set en plug/dybel sammen med en fransk skrue, når skruen skal fastgøres i et materiale, hvor gevindet ikke kan få et sikkert greb. Dette kan f.eks. være ved montage i beton eller mursten. I træ, hvor gevindet kan gribe ind i træfibrene, anvendes der normalt ikke en plug/dybel.

Jacob Lund Hansen

Er din samling stærk nok?

I bærende konstruktioner er det vigtigt, at bolten eller skruen, som du anvender, er stærk nok til at kunne holde til de dynamiske kræfter, som den udsættes for. Men hvordan kan man være sikker på, at man har valgt den optimale skrue?

Er du i tvivl, så er det en god idé at få udført en bolteberegning. Vores ingeniører er eksperter i befæstelse og udfører bolteberegninger efter den internationalt anerkendte standard VDI 2230.

Med en bolteberegning får du vished om, at din boltesamling:

  • Opfylder kravene til den ønskede funktion
  • Kan modstå arbejdsbelastningen i konstruktionen
  • Er så let som muligt

Bossard Denmark

Hvem er vi?

Bossard Denmark A/S

Bossard er en global grossist og lokal specialist inden for befæstelse. Vi rådgiver, indkøber og distribuerer C-parts til omkring 2.000 skandinaviske produktions- og industrivirksomheder.

Læs mere her