Kontakt
-

Indkøbskurv indlæses.


Prisoplysninger i indkøbskurven

Et minimumsordrelinjegebyr er pålagt, se detaljer i kurven.

Vælg dit land eller din region


South Africa

EN

Canada

FR EN

México

ES EN

United States

EN

Australia

EN

China / 中国

ZH EN

India

EN

South Korea / 대한민국

KO EN

Malaysia

EN

Singapore

EN

Taiwan

ZH EN

Thailand

EN

Česká Republika

CS EN

Danmark

DA EN

Deutschland

DE EN

España

ES EN

France

FR EN

Ireland

EN

Italia

IT EN

Norway

EN

Österreich

DE EN

Polska

PL EN

Schweiz / Suisse / Svizzera

DE FR IT EN

Sverige

SV EN

Global

EN

Pinolskruer

 

Danmarks største udvalg af pinolskruer

Bossard er Danmarks førende leverandør af pinolskruer og andre former for befæstelse til industri og produktion. Vi har over 200.000 varer på lager i Hvidovre og et globalt forsyningnetværk, hvilket gør os til en ideel samarbejdspartner til din virksomhed.

Hos Bossard finder du pinolskruer i alle størrelser og udformninger i stål, rustfrit stål, polyamid og messing i vores standardsortiment.

 

 

Hvad er en pinolskrue?

En pinolskrue er en skrue uden hoved, typisk med gevind i dens fulde længde. Pinolskruer kaldes også stopskruer eller set screws på engelsk.

Enden på en pinolskrue kan være flad, spids, en tap eller et krater. Enden på pinolskruen er inkluderet i dens længde. Du kan desuden få en pinolskrue med en fjederkugle for enden, også kaldet et fjedrende trykstykke.

En pinolskrue har en kærv indvendigt i skruen. Der er typisk tale om en lige kærv, en indvendig 6-rund kærv eller en indvendig sekskant kærv.

Pinolskruer fås hos Bossard i stål med forskellige overfladebehandlinger, rustfrit stål (A2 og A4), messing og polyamid. Det optimale materiale til pinolskruen afhænger af anvendelsen og miljøet, den monteres i. Du kan læse mere om materialer længere nede på siden.

 

 

Hvad anvendes pinolskruer til?

Pinolskruer anvendes til at forhindre bevægelse mellem to dele. Når pinolskruen er monteret, spænder dens ende mod en anden komponent og fastholder den i den ønskede position. Man siger også, at pinolskruer anvendes til at fastgøre et objekt indeni et andet.

Pinolskruer anvendes bl.a. til fastgørelse af dørhåndtag - dette er måske det, skruen er mest kendt for. Men pinolskruer anvendes i mange forskellige sammenhænge ud over denne, i alt fra hjullejer og aksler til toiletrulleholdere og høvle.

Pinolskruer kan kun bruges til mindre belastninger, da fastholdelsen udelukkende sker i friktionen mellem pinolskruens ende og objektet, den spændes mod. Og fordi kærven er lille nok til at kunne være indvendigt i skruen, kan skruen kun strammes med et lavt moment.

 

 

Pinolskruens ende

 

  • Flad ende: Pinolskruer med flad ende har en ende, der er skåret vinkelret over og er plan. Denne type pinolskrue anvendes, når skruen skal spænde mod en helt flad overflade.
  • Spids ende: Pinolskruer med spids ende har en konisk afslutning og anvendes, når skruen skal spænde mod et rundt objekt, hvor en flad ende ikke kan anvendes. Enden vil ikke rotere objektet med den, når den spændes, da den har så lille en kontaktflade.
  • Ende med krater: Pinolskruer med krater har en fordybning i midten. Denne type pinolskruer har en lille kontaktflade, ligesom pinolskruen med spids ende, men i modsætningen til den spidse ende er al belastningen her ikke samlet på et punkt, men på kanten af krateret.
  • Ende med tap: Pinolskruer med tap har en lille tap uden gevind for enden, der passer ind i et udboret eller udfræset hul i objektet, den spændes mod. Dette gør det muligt for objektet at rotere, men stadig bevare sin position i konstruktionen.

 

 

Fjedrende trykstykker – pinolskruer med fjederkugle

En pinolskrue med en fjederkugle for enden kaldes også et fjedrende trykstykke. En pinolskrue med fjederkugle anvendes til at fastholde et objekt, hvor det er nødvendigt at kunne afbryde kontakten mellem objektet og skruen midlertidigt og genoprette kontakten igen. Dette kunne f.eks. være en låge - lågen holdes i den ønskede position af fjederkuglen, men kontakten kan afbrydes, når lågen åbnes og genoprettes, når den lukkes igen.

Pinolskruer med fjederkugler fås i forskellige størrelser, udformninger og materialer. Fælles for skruerne er, at de har et udvendigt gevind, en indvendig kærv, en fjeder inden i skruen og en kugle for enden. Der findes dog også fjedrende trykstykker med hoved og uden gevind - altså ikke udformet som en pinolskrue.

 

Find fjedrende trykstykker her

 

 

Rustfri pinolskruer

Bliver pinolskruen monteret et sted, hvor den udsættes for vind, vejr og fugt, så er det en god idé at vælge en rustfri pinolskrue. Rustfri pinolskruer er fremstillet i rustfrit stål, som har gode korrosionshæmmende egenskaber.

Rustfrit stål er tilsat visse elementer, der øger dets korrosionsbestandighed, og gør at pinolskruerne ikke ruster så hurtigt i aggressive miljøer. Disse elementer inkluderer bl.a. krom, nikkel og molybdæn.

Pinolskruer i rustfrit stål A2 er velegnede til udendørs brug og til brug i fugtige miljøer. Men en pinolskrue i rustfrit stål A2 er ikke egnet til sammenhænge, hvor de kommer i kontakt med syre, f.eks fra syreholdige træsorter eller fødevarer, og de bør heller ikke anvendes nær havvand.

Pinolskruer i rustfrit stål A4 er derimod velegnet til montage nær havvand, da denne type stål har en endnu bedre korrosionsbestandighed. Pinolskruer A4 er desuden syrefaste, så de kan også anvendes i sammenhænge, hvor de kommer i kontakt med syre.

Husk dog, at ingen pinolskruer i realiteten er rustfri – snarere rustfaste. Alle skruer vil ruste med tiden, Rustfaste pinolskruer korroderer dog ved en væsentligt lavere hastighed end almindelige pinolskruer i stål.

 

 

Pinolskruer i messing og polyamid

Messing og polyamid er alternative materialer til pinolskruer i stål, og de vælges for deres egenskaber, som kan give en praktisk fordel i fremstillingen af produktet.

Messing er et ikke-jernholdigt metal med et ædelt udseende. Pinolskruer i messing er modstandsdygtige overfor korrosion, ikke-magnetiske og har en god elektrisk ledeevne. Messing er desuden et blødere materiale end stål, og dette reducerer risikoen for at skade komponenten, pinolskruen spændes mod, ved montage.

Polyamid er et syntetisk materiale. Det kaldes også nylon. Pinolskruer i polyamid er elektrisk isolerende og har en lav vægt, så de anvendes ofte når disse egenskaber er en fordel. Ligesom messing er polyamid blødere end stål, så ved brug af pinolskruer i polyamid reducerer man også risikoen for at skade komponenten, de spænder mod.

 

 

Overfladebehandlinger på pinolskruer i stål

Pinolskruer og andre former for befæstelse i stål kan fås ubehandlet eller med en overfladebehandling, der øger korrosionsbestandigheden og gør dem mindre tilbøjelig til at ruste.

Hos Bossard finder du elforzinkede pinolskruer og zinkflagebelagte pinolskruer i vores standardsortiment.

 

  • Rå stål: Pinolskruer i rå, ubehandlet stål har, som navnet antyder, ikke fået nogen form for overfladebehandling, højst en tynd belægning af olie, der beskytter dem under transport.
  • Elzink: Ved elforzinkning tilføjes et tyndt lag zink til pinolskruens overflade – en proces der sker i roterende tønder. Det tynde lag zink øger pinolskruens modstandsdygtighed overfor rust/korrosion.
  • Zinkflagebelægning: Zinkflagebelægning er en proces, der øger pinolskruens korrosionsbestandighed betydeligt. Det sker ved at dyppe befæstelsen i et vandbad indeholdende zink- og aluminiumsflager.

 

 

Hvilken type pinolskrue bør du vælge?

Har du brug for hjælp til at vælge den rette pinolskrue til dit produkt? Få hjælp til din valg af vores befæstelseseksperter.

Med vores service "Expert Design" får du hjælp af vores ingeniører, der har mange års erfaring med befæstelse og befæstelsesteknologi, så du kan vælge den optimale skrue til dit produkt. Vores eksperter er i stand til at vejlede dig om dine muligheder med henblik på at sikre dig et produkt af høj kvalitet med de lavest mulige produktionsomkostninger.

 

Læs mere om Expert Design her.