Fræsning – Bearbejdning af specialemner

Fræsning er en spåntagende bearbejdningsproces – en vigtig men også forholdsvist kompliceret proces, der anvendes bredt inden for metalbearbejdningsindustrien.

”Fræsning” dækker over en række processer, der minder om hinanden. Fælles for disse er, at der spåntages ved hjælp af roterende flerskærsværktøj i modsætning til f.eks. drejeskær, som typisk har et enkelt skær.

Fræsning er en effektiv bearbejdningsproces, der sker med høj skærehastighed og kan udføres som en overfladeproces eller en dybdeproces. Fræsning anvendes primært til fremstillingen af emner med rundede/krumme eller plane overflader.

Her på siden kan du læse om de forskellige fræsemetoder og -processer, om materialer for fræsning og fræsemaskiner.

Hvilke emner kan bearbejdes ved fræsning?

Diverse maskinkomponenter
Tandhjul
Emner med plane overflader
Emner med indvendige og udvendige spor, f.eks. aksler
Emner med fræsede gevind
Støbeforme, f.eks. plastforme og smedeforme

Få et tilbud på dine fræsede emner

Der er mange leverandører at vælge imellem, når man har brug for at få fremstillet fræseemner – både lokalt og globalt – og det kan være svært at finde den helt rigtige. Den optimale producent kan levere emner af den høj kvalitet, til den lavest mulige pris og med en passende leveringstid.

Med Bossard som samarbejdspartner kommer du sikkert i havn med dine fræseemner:

Vi finder den rette producent for dig: Bossard har et omfattende globalt netværk af kvalificerede leverandører af fræsede emner. Vi kan finde den optimale leverandør til dit projekt.
Du slipper for egenkontrol: Vi har en avanceret testcenter lokalt i Hvidovre og kan udføre alle de nødvendige tests og kontroller for dig.
Vi kan lagerbinde varerne for dig: Med vores 6500 kvm store lager i Hvidovre er vi i stand til at lagerbinde de fræsede emner for dig – du betaler først, når du skal bruge varerne.

Indhent et tilbud her

Fræsning – metoder og processer

Fræsning udføres ved hjælp af roterende skæreværktøjer med flere skær. Ved langt de fleste former for fræsning er det altså ikke emnet, der roterer, men selve værktøjet. Fræsemaskinens slæder giver den vertikale eller horisontale bevægelse.

Skærene på værktøjet kan sidde på ydersiden af værktøjet og/eller for enden af værktøjet. De forskellige værktøjer giver forskellige muligheder for bearbejdning.

Medfræsning og modfræsning

Fræsning kan udføres som medfræsning eller modfræsning, og forskellen består i, hvordan fræseskærene griber ind i emnet. Hvilken metode, man vælger, har bl.a. betydning for stabiliteten i spåntagningsprocessen og for overfladeruheden på det færdige emne.

Modfræsning – også kaldet modløbsfræsning – er når tanden glider hen over emnet, før spåntagningen begynder. Med andre ord sker fræsningen nedefra (fra den fræsede flade) og op mod emnets yderste kant. Dette har tidligere været den konventionelle metode, men modfræsning medfører nogle ulemper – bl.a. en skrabe- eller gnideeffekt på emnet – der både gør fræsningen mindre stabil og forkorter værktøjets levetid.

Medfræsning – også kaldet medløbsfræsning – er når fræsetanden griber ind i emnematerialet oppefra og ned. Denne metode er den optimale og foretrækkes, når omstændighederne tillader det. Her formes spånerne tyk til tynd – altså er tykkelsen på spånen større ved indføringen af skæret i emnet og tynd ved udgangen. Dette sikrer stabil fræsning, og skærets kant skraber desuden ikke mod emnet før spåntagningen, hvilket giver en pænere overflade på emnet.

Medfræsning og modfræsning er spåntagningsmetoder, der anvendes ifm. de forskellige fræsemetoder, heriblandt planfræsning og notfræsning, Disse metoder kan du læse mere om herunder.

CNC-Fræsning

CNC-fræsemaskiner er blevet normen i moderne fremstillingsvirksomheder. CNC står for ”computer numerical control” og går meget enkelt fortalt ud på, at fræsermaskinens bevægelser kontrolleres ved hjælp af et computerprogram. Ved CNC-fræsning indlæser man en fil, f.eks. en 3D-tegning, som giver fræsemaskinen informationer om emnets præcise dimensioner. Der indtastes desuden supplerende informationer, bl.a. informationer om materialevalg. CNC-fræsning giver meget præcise emner, og selve fræsningen bliver desuden langt mere effektiv med mindre risiko for fejl. Med CNC-fræsning kan man udføre samtlige af de mest gængse fræsemetoder, bl.a. planfræsning og hjørnefræsning mv.

Læs mere om CNC-fræsning her

Planfræsning

Planfræsning er en metode til at fræse plane flader på emner. Skærene sidder på ydersiden af værktøjet (i modsætning til for enden), og fræsningen sker i en ”sidelæns” bevægelse. Planfræsning er den mest almindelige fræsemetode, og værktøjerne, der anvendes, varierer meget, alt efter opgaven. Med planfræsning kan der opnås en næsten spejlblank finish ved valg af de rette værktøjer og den optimale skærehastighed.

Hjørnefræsning og valsefræsning

Valsefræsning og hjørnefræsning anvendes bl.a. til at fræse hjørner og kanter på emner. Her sidder skærene ligeledes på ydersiden af værktøjet og på hjørnefræseren også for enden. Hjørnefræseren laver to flader samtidigt og anvendes til lavere hjørner, hvor valsefræseren typisk anvendes til dybere og større hjørner. Til fræsning af lave hjørner anvendes desuden pindfræsere, når adgangsforholdene er en udfordring. Valsefræsning kan derudover også anvendes til at fræse noter og spor.

Notfræsning og sporfræsning

Notfræsning og sporfræsning anvendes, som betegnelserne antyder, til at lave noter og spor i emner. Ofte anvendes der skiver som værktøj, frem for pindfræsere, da disse er mest effektive i mange sammenhænge. Med skiver kan der bl.a. fræses flere spor på samme tid. Der anvendes ellers valsefræsere og pindfræsere, når opgaven kræver det. Spor og noter kan fræses i varierende længder, bredder og dybder samt som stigende eller faldende noter/spor. Spor kan desuden fræses som åbne eller lukkede spor.

Gevindfræsning

Gevindfræsning sker med et gevindfræseværktøj, og der kan både fræses indvendige og udvendige gevind. Gevindfræsning er ikke så udbredt som gevinddrejning, men gevindfræsning er især en effektiv metode til at skabe et gevind på emnet, når det har fået udført andre bearbejdninger i maskinen. Det vil være omkostnings- og tidsbesparende at fræse gevindet i samme opspænding fremfor at dreje gevindet på et senere tidspunkt. Gevindfræsning bør desuden vælges ved ikke-symmetriske eller ikke-roterende emner, når der bearbejdes tyndvæggede komponenter samt i en række andre situationer, hvor gevinddrejning ikke er mulig eller optimal.

Materialer der kan bearbejdes ved fræsning

En lang række materialer kan bearbejdes ved fræsning. Stål, rustfrit stål og stållegeringer er blandt de mest anvendte materiale til fremstilling af f.eks. maskinkomponenter, men i visse tilfælde er det nødvendigt at vælge andre metaller, f.eks. anvendes hærdet stål til fremstilling af værktøjer til metalbearbejdning.

Blandt materialer, der kan bearbejdes ved fræsning, finder man:

Stål og stållegeringer
Rustfrit stål
Støbejern
Aluminium
Kobber
Messing
Superlegeringer (HRSA)
Hærdet stål
Blødere materialer som plast og træ

Visse materialer er mere bearbejdelige end andre. Det er vigtigt at vælge den rette metode og det rette værktøj til bearbejdningen af de forskellige materialer for at sikre et godt resultat og en lang levetid for værktøj og maskine.

Fræsemaskiner

Fræsemaskiner fås i mange varianter og størrelser. En meget almindelig fræsemaskine er universalfræsemaskinen, men der findes også en række specialmaskiner som:

Horisontal fræsemaskine
Langfræsemaskine
Tandhjulsfræsemaskine
Kopifræsemaskine

I universalfræsemaskinen kan de forskellige maskinelementer drejes og justeres, så den er "universel" og dermed kan udføre meget varierede opgaver. Universalfræsemaskinen er velegnet til en lang række bearbejdninger, men skal man bearbejde meget store eller tunge emner, er den horisontale fræsemaskine eller langfræsemaskinen oftest det bedste valg. Valget af fræsemaskine afhænger altså i høj grad af opgaven.

Fræsning i bearbejdningscenter

Fræsning foregår i dag ofte også i det, der kaldes et ”bearbejdningscenter”. Et bearbejdningscenter er en maskine, der er i stand til at udføre mere end én form for bearbejdning. Et bearbejdningscenter kan f.eks. udføre både fræsning, boring og/eller drejning, afhængig at det enkelte bearbejdningscenter.

Emnet kan altså bearbejdes på flere forskellige måder i samme opspænding i et bearbejdningscenter, hvilket både er tidsbesparende og økonomisk fordelagtigt. Bearbejdningscentre kan udføre 3-, 4- eller 5-aksede bearbejdninger, med andre ord kan der bearbejdes fra alle leder og kanter uden behov for løbende ændringer i opspændingen.

Der kan desuden fremstilles flere emner i samme opspænding ved hjælp af paletteveksler. Her indeholder paletten flere emner til bearbejdning på samme tid, hvilket giver en yderligere økonomisk fordel.

Hvem er Bossard?

Bossard er en global grossist og lokal specialist inden for befæstelse, bearbejdede emner, logistikløsninger og ingeniørrådgivning til den danske industri.

Vi rådgiver, indkøber og distribuerer komponenter til omkring 2.000 skandinaviske produktions- og industrivirksomheder.

→ Kontakt os her

tilbage