Bearbejdede emner

Bearbejdning af aluminium

Bossard leverer bearbejdede emner i aluminium til den danske industri. Vi kombinerer et globalt leverandørnetværk med lokal kvalitetssikring, lagerbinding og logistik – fra den første tegning til lagerføring og løbende levering.

CNC drejning af kugle i metal
Ralf Holgersen Bossard specialist i bearbejdede emner

Få et tilbud på dine bearbejdede emner

Er du et interesseret i et tilbud på dine bearbejdede emner? Kontakt vores specialist Ralf Holgersen direkte på +45 44 50 88 44 eller send os en besked.

Overlay
To personer går gennem produktionshallen, kvinden holder en tablet i hånden, manden peger på en mobil vogn udstyret med SmartLabel Cloud beholdere.
En rustfri stål drejet del ærme guide

Aluminium er et metal der overordnet set er let at bearbejde og anvendes til fremstillingen af en bred vifte af emner og komponenter til industrien – alt fra maskindele og kritiske komponenter til kabinetter og profiler. Bearbejdning af aluminium kan f.eks. ske ved bearbejdningsmetoder som fræsning, drejning, stansning eller bukning.

Aluminium er et letmetal og vælges ofte på grund af netop denne egenskab – især til bearbejdning af emner og komponenter til transportsektoren, flyindustrien og andre industrier, hvor vægt er en vigtig faktor.

Bearbejdede emner i aluminium har desuden en naturlig korrosionsbestandighed, hvilket er en stor fordel i mange sammenhænge og også gør aluminium populært i f.eks. fødevareindustrien.

CNC-bearbejdning af aluminium

Bearbejdning af aluminium sker i overvejende grad ved hjælp af CNC-teknologi, uanset bearbejdningsmetode.

CNC står for ”Computer Numerical Control” og betyder, helt forenklet, at det er et computerprogram, der styrer eks. fræse- eller stansemaskinens bevægelser.

Ved CNC-bearbejdning af alu leverer du, som kunde, en tegningsfil af emnet – f.eks. en CAM- eller CAD-fil. Denne fil indlæses i computeren, og der indtastes supplerende oplysninger, f.eks. om materialevalg. Herefter er bearbejdningen af aluminiumsemnet helt automatiseret.

Ved hjælp af CNC-bearbejdning kan man fremstille meget præcise emner i alu på en højeffektiv måde. CNC-teknologien er af denne grund også integreret i langt de fleste nyere bearbejdningscentre og -maskiner.

Metoder for bearbejdning af aluminium

cnc bearbejdning fræsning

Fræsning af aluminium

Ved hjælp af et fræseværktøj med flere skærende kanter, der roterer ved høj hastighed, tages der spåner af aluminiumsemnet, indtil det har den ønskede form. Ved denne bearbejdningsmetode kan der fremstilles symmetriske såvel som asymmetriske emner i aluminium med varierende grader af kompleksitet. Blandt eksempler på fræsede emner finder man tandhjul, diverse maskinkomponenter og aksler med spor og noter. Du kan læse mere om fræsning af aluminium her.

cnc bearbejdning drejning

Drejning af aluminium

Drejning af alu-emner udføres ved hjælp af et drejeskær – et værktøj med en enkelt skærende kant. Aluminiumsemnet spændes op på en hovedstol og roteres ved høj hastighed, og der tages nu spåner af emnet ved hjælp af drejeskæret. Da det her er emnet, der roterer, og ikke værktøjet, kan denne bearbejdningsmetode kun anvendes til symmetriske emner, f.eks. cylindre, aksler, kugler og lignende. Du kan læse mere om drejning af aluminium her.

cnc bearbejdning stansning revolverstansning

Stansning af aluminium

Stansning er en spånløs bearbejdningsmetode, hvor emnet ”stampes” ud af en tyndplade i aluminium. Til stansning anvendes der stanseværktøjer med tilhørende matrice. Ved stansning kan der hurtigt skiftes værktøj ved hjælp af en roterende værktøjsholder, så der kan derfor udstanses flere former i samme aluminiumsplade, og der kan fremstilles emner med mange detaljer på en hurtig måde. Du kan læse mere om stansning her.

CNC bearbejdning bukning

Bukning af aluminium

Bukning er en almindelig bearbejdningsmetode, der anvendes til fremstillingen af aluminiumsemner med buer eller buk/vinkler. Eksempler på bukkede emner inkluderer beslag, profiler, kabinetter og lignende. Bukning udføres ofte i forbindelse med stansning, og kan udføres på specielle bukkemaskiner eller i moderne bearbejdningscentre med stor præcision og effektivitet. Du kan læse mere om bukning her.

CNC bearbejdning skæring

Skæring

”Skæring” dækker over flere forskellige bearbejdningsprocesser, der alle bruger en kraftig stråle – f.eks. en laser- eller vandstråle – til at skære emner ud af en metalplade. Skæring inkluderer bl.a. vandstråleskæring, laserskæring og plasmaskæring. Da skæring ikke kræver et specialværktøj, som stansning gør, anvendes metoden bl.a. ofte til små serier med økonomisk fordel. Læs mere om laserskæring, vandskæring, plasmaskæring mm. her.

ekstrudering af aluminium

Ekstrudering af aluminium

Ekstrudering er en bearbejdningsmetode, der ofte anvendes til at fremstille lange, ensartede emner, f.eks aluminiumsprofiler. Ved ekstrudering presses aluminium igennem et hul i et værktøj/matrice, der har samme form som det ønskede emne. Ekstruderede aluminiumsemner kan fremstilles med forholdsvis komplekse former, som ellers ville være svære at opnå ved bukning. Læs mere om ekstrudering her.

Aluminium og aluminiumslegeringer – bearbejdelighed og egenskaber

Aluminium er et letmetal, der har gode ledningsevner for både elektricitet og varme. Næst efter jern er aluminium det mest anvendte metal på tværs af brancher og industrier.

Aluminium er let at bearbejde, og spåntagning vil typisk kunne udføres hurtigere end ved f.eks. stål. Aluminium kan desuden legeres med forskellige materialer for at:


  • Øge styrken
  • Lette spåntagning
  • Forbedre korrosionsbestandigheden
  • Forfine kornene
  • Sænke smeltepunktet
  • Øge varmebestandigheden.


Da aluminium er væsentligt lettere end stål anvendes det også til bearbejdede emner, der skal være så lette som muligt. Aluminiumskomponenter anvendes derfor især i transportmidler, f.eks. fly, tog og biler, for at holde den samlede vægt nede.

Aluminium har to yderligere fordelagtige egenskaber: Metallet har en naturlig korrosionsbestandighed, der i sig selv er ret høj og, som beskrevet ovenfor, kan øges ved legering. Dertil har aluminium den egenskab, at det ikke bliver skørt ved lave temperaturer, som mange typer stål gør.

tre personer diskuterer et parti af bearbejdede emner

Få et tilbud på bearbejdede emner i aluminium

Hos Bossard har vi mange års erfaring med at source specialfremstillede emner og komponenter på det globale marked. Vi kan levere dine bearbejdede aluminiumsemner til konkurrencedygtige priser. Dine fordele:

  • Vi finder den helt rigtige leverandør til dit projekt – du leverer bare tegningsmaterialet.
  • Vi har et avanceret testcenter lokalt i Hvidovre og kan udføre alle de nødvendige tests og kontroller for dig.
  • Vi kan lagerbinde dine bearbejdede aluminiumsemner på vores store lager i Hvidovre. Du betaler først, når du bestiller emnet til levering fra vores lager.

Overlay
To personer går gennem produktionshallen, kvinden holder en tablet i hånden, manden peger på en mobil vogn udstyret med SmartLabel Cloud beholdere.

Dine fordele

Fordel

Teknisk sparring

med erfarne specialister.

Fordel

Når du starter et projekt op hos os, arbejder vi sammen om den bedste løsning. Vi har et team af medarbejdere med mange års erfaring med sourcing, som kan rådgive dig hele vejen igennem projektet.

Fordel

Godkendt leverandør

fra vores globale kvalitetssikrede leverandørnetværk.

Fordel

Vi samarbejder med specifikke kvalitetssikrede leverandører, som vi har god erfaring med, og som leverer præcisionsemner af højeste kvalitet.

Fordel

Kvalitetssikring

i dansk testcenter.

Fordel

Vi kvalitetssikrer dine prøveemner i vores lokale testcenter i Hvidovre og sikrer os, at de lever op til alle dine krav.

Fordel

Konkurrencedygtige

priser.

Fordel

Med et globalt leverandørnetværk og kompentent rådgivning om de mest økonomiske fremstillingsmetoder kan vi levere emner af høj kvalitet til meget konkurrencedygtige priser.


FAQ

Er aluminium korrosionsbestandigt?

Aluminium har generelt set en ret god korrosionsbestandighed, da det har en beskyttende, tynd og gennemsigtig oxidhinde. Denne hinde dannes, når metallet kommer i kontakt med ilt. Aluminium anvendes ofte i fødevareindustrien på grund af metallets naturlige modstandsdygtighed overfor de korrosive elementer, man ser her. Korrosionsbestandigheden er dog altid afhængig af de specifikke forhold i applikationen og af den valgte aluminiumslegering.

Hvilken aluminiumslegering er god til drejning og fræsning?

Der findes flere legeringer, der er velegnede til spåntagende bearbejdning. Forskellige legeringer har forskellige mekaniske egenskaber og forskellige grader af korrosionsbestandighed.

Legeringen EN AW-2011 er f.eks. en kortspånet legering, der egner sig godt til drejning og fræsning, og som giver en blank overflade på emnet. Men legeringen indeholder kobber, og derfor har den en lav korrosionsbestandighed.  

EN AW-6082 T6 er velegnet til drejning og fræsning og giver en god balance mellem høj styrke og god korrosionsbestandighed.

EN AW-7075 T6 er meget velegnet til spåntagende bearbejdning og har en høj styrke, men en lavere korrosionsbestandighed end andre legeringer.

Den rette aluminiumslegering afhænger altså af dine krav til styrke, overflade, korrosionsbestandighed og meget mere.

Hvad er anodiseret aluminium?

Anodisering, også kaldet eloksering eller aluksering, er en overfladebehandling af aluminium, der bl.a. kan forbedre korrosionsbestandigheden, gør overfladen mere hård og modstandsdygtig mod slid og skader, og give overfladen en flot finish, der holder sig flot i mange år. Anodisering anvendes også til at indfarve aluminium.

Ved anodisering bliver det beskyttende oxidlag, der naturligt dannes på metallets overflade, tykkere, stærkere og mere ensartet.

Kan man bukke aluminium?

Ja, som udgangspunkt kan man sagtens bukke aluminium, men resultatet er afhængig af aluminiumslegering, dimensioner, bukkeradius og materialetykkelse. Forskellige legeringer har nemlig forskellige mekaniske egenskaber, og derfor vil visse aluminiumslegeringer være mere udfordrende at bukke end andre.

Hvor store serier skal man bestille?

Bossard leverer både store og små serier, afhængigt af selve opgaven. Som udgangspunkt får du den bedste pris, når du bestiller mellemstore til større partier.

  

  

Bossard Denmark

Hvem er vi?

Bossard Denmark A/S

Bossard er en global grossist og lokal specialist inden for bearbejdede emner og befæstelse. Vi rådgiver, indkøber og distribuerer komponenter til omkring 2.000 skandinaviske industrivirksomheder.

Læs mere her